Kattepensionen
"Kan klart anbefales! Flotte faciliteter, burer med kradsetræer og mulighed for at komme ud i fælles stuen.Line er fantastisk til at ligge billeder/videoer op på Instagram af gæsterne (vores katte), så man glædeligt kan følge med i hvordan de har det. De får daglige nus og opmærksomhed samt lækkert Hills fodre😸Kunne tydeligt mærke på lille Sheldon hvor rolig og tryg han har været, da jeg kom og hentede ham. Det var lige før han ikke ville med hjem igen🐈⬛🤗Jeg er meget tilfreds og det var køreturen værd helt fra Fyn"024
Om Kolding Kattepension 🐾
Vi havde vores første officielle åbningsdag den 13. oktober 2023, hvor vi startede kattepensionen med 5 værelser på 2 m².
På baggrund af den nye lovgivning, som træder i kraft 1. juli 2026 for alle eksisterende kattepensioner (den officielle bekendtgørelse kan læses her), valgte vi allerede i slutningen af 2023 at ombygge vores værelser til 3 m². Samtidig fik vi godkendelse til at udvide pensionen til 10 værelser.
I 2024 udvidede vi yderligere til 15 værelser – heraf 6 med løbegård (6 m²) og 6 uden løbegård (3 m²). Vi valgte desuden at beholde 3 af vores oprindelige værelser på 2 m² for at kunne hjælpe flere katte i højsæsonen.
I 2025 byggede vi løbegårde på 12 af vores værelser, så de nu alle er minimum 6 m² og opfylder de nye krav om, at tre katte kan bo sammen. De tre mindste værelser blev ombygget til to værelser på 3 m², så vi fortsat kan tilbyde værelser uden løbegård til én eller to katte.
I dag har vi derfor 14 rummelige værelser i vores lille, hyggelige kattepension.
Pensionen er godkendt af Fødevarestyrelsen den 12. maj 2023 – du kan se den officielle rapport her.
Værelserne
Alle katte har adgang til egen mad- og vandskål, kattebakke og kradsetræ (176 cm højt), så de kan komme godt op i højden.
Halvdelen af værelserne er delvist afskærmede i bunden, så kattene kan trække sig tilbage og få ro.
Nogle værelser har desuden vinduesplads, som deles med naboværelset – disse er dog i begrænset antal.
Der er god plads i bunden af værelserne, så du er velkommen til at medbringe en kurv, pude eller tæppe hjemmefra.
Hvis din kat har særlige behov, så kontakt os gerne – vi finder altid en løsning.
Fodring
Vi fodrer med Hills kattefoder, som både dyrlæger og vi selv har gode erfaringer med.
Du er selvfølgelig velkommen til at medbringe dit eget foder (uden nedslag i prisen) for at sikre din kats trivsel og faste rutiner.
Medbragt foder skal være i en lukket plastikbeholder, som katten ikke kan kradse hul på.
Alle katte er forskellige – også når det gælder maven.
Lad os derfor vide, hvis din kat har særlige behov, så vi kan tage bedst muligt hensyn.
Sygdom og sundhed
Din kat skal være vaccineret mod de gængse sygdomme – spørg din dyrlæge, hvis du er i tvivl.
Vi anbefaler desuden, at katten loppebehandles inden opholdet.
Hvis vi under opholdet har mistanke om lopper eller orm, vil katten blive behandlet på ejers regning.
Katten skal være fri for øremider, da dette er meget smitsomt.
Hvis din kat bliver syg under opholdet, kontakter vi dig hurtigst muligt.
Vi kører til vores lokale dyrlæge, lægger ud for udgiften og sender regningen videre til jer.
Der beregnes ingen kørsel første gang, men ved eventuelle gentagne besøg tillægges 5 kr. pr. km. + 200 kr. pr. tur.
Medicin
Hvis din kat skal have medicin, giver vi det gerne efter dine instruktioner – uden ekstra omkostninger, så længe katten kan håndteres forsvarligt.
Det gælder også p-piller, astmaspray, insulin m.m.
Gør os venligst opmærksom på dette ved ankomst.
Hvis uheldet skulle være ude, og katten bliver syg eller dør under opholdet, kan vi ikke stilles til ansvar, og der kan ikke kræves erstatning.
Betaling
Betaling af depositum (30 % af det fulde beløb) skal ske indenfor 1 uge efter modtagelse af bookingbekræftelsen, og rest betalingen skal ske senest en uge inden ankomst
Ind- og udleveringsdage tæller som to fulde dage, og mindste betaling er derfor for 2 dage.
Afhentning & aflevering
Vi tilbyder afhentning og aflevering af katte efter aftale.
Prisen er 200 kr. i startgebyr + 5 kr. pr. km. fra pensionen.
Aflevering og afhentning skal altid aftales på forhånd, også inden for åbningstiderne.
Hvis tiderne ikke passer, kan du aflevere eller hente via vores kodelås – dette aftales forud, og du får udleveret en kode.
Åbningstider:
🕔 Mandag–fredag: 17.00–18.00
☀️ Lørdag, søndag og helligdage: 9.30–10.30
Gode råd til opholdet
Tag gerne noget med hjemmefra, der dufter velkendt – fx et tæppe, håndklæde eller lille pude.
Læg det på kattens yndlingsplads en uges tid inden opholdet, så det dufter trygt.
Det hjælper katten med at falde til i nye omgivelser.
Vi tager jævnligt billeder af kattene og deler dem på vores sociale medier, så du kan se, hvordan det går under opholdet.
Hvis du ikke ønsker, at din kat bliver fotograferet, så giv os blot besked ved booking eller ankomst.












